#TagDanmarkTilbage

Lad os afskaffe mediestøtte og licens

Lad os afskaffe mediestøtte og licens. Det må endnu engang være konklusionen efter debatten om Radio24Syv og politisk indblanding.
Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Efter at Radio24Syv tabte kampen om den nye DAB kanal og Radio4 overtog FM4, gik 80 procent af mediebranchen i går i koma. Løsningen er simpel: lad os afskaffe mediestøtte og licens.

Medierne, og journalisterne, hyler konstant op over, at politikerne blander sig.

Det kan de sådan set have ret i.

Men når der er skattekroner indblandet, kan man altså ikke bare modtage uden modkrav og begrænsninger.

Medier og journalister har også brokket sig over, at en radiostation skulle ligge i det vestlige Danmark.

Man må forstå, at uden for København er kreativiteten, seriøsiteten og intelligensen betydelig lavere.

Ikke bare håner medierne danskerne, men også de journalister, selv om de er få, der bor i resten af Danmark.

Støtte til overskudsgivende firmaer

Men tilbage til mediestøtte og licens.

Det er fuldstændig grotesk at en branche skal have så store tilskud.

Man må jo tydeligvis ikke have tiltro til egne evner og til kvaliteten af det, man laver?

For er kunderne, det vil sige lyttere og læsere tilfredse, mon så ikke også de gerne vil betale?

Man kan også undre sig over, at store medieselskaber, der spytter overskud ud, skal have støtte?

Og hvorfor skal f.eks. Ekstra Bladet have mediestøtte for at sælge kvinder, skrive om store bryster på pornostjerner?

Danmarks radio og licens

Og så er der Danmarks Radio. Den evindelig diskussion.

DR er heldigvis blevet beskåret, men er stadig en af de dyreste offentlige mediehuse i verden.

Hvorfor skal vi have et hav af offentlige tv-kanaler og radio-stationer, der alligevel sender det samme og gentagne gange?

Ja hvorfor skal vi egentlig betale tvangsopkrævede midler (licens) til programmer som den store bagedyst mv.

Programmer som rent faktisk er købt ind hos kommercielle medier.

“Jamen for licenskroner får vi seriøse, uafhængige nyheder”

Det er ofte argumenter fra socialister og kulturradikale, der ikke selv vil betale.

Fakta er bare, at DR er en af de mest centrum-venstre vinklede mediehuse i landet.

Politisk centrum-venstre vinkling

Generelt er mediestøtten og licens indrettet sådan, at det er dem med de politisk korrekte centrum-venstre vinklede koncepter, der får pengene.

F.eks. får den socialdemokratiske partiavis, Netavisen Pio, som den eneste partiavis mediestøtte.

Du ser ikke nogle medier, med udgangspunkt i højrefløjen, der får mediestøtte.

Lad os en gang for alle få lagt debatten om politisk indblanding død.

Desuden er det Radio24Syv der har nedlagt sig selv. De kunne have forsat. Bare uden mediestøtte.

Lad os afskaffe mediestøtte og licens.

Måske du også kan lide

Kommentare

Luk menu